KONTAKT OS
REGLEMENTER
BEBOERHUSE & SELSKABSLOKALER
BLANKETTER & REGLER
VA
Boligerne i Bækgården og Fosgården tilhører Vridsløselille Andelsboligforening (VA). Afdelingen hedder afd. 58 og udgør den ene halvdel af bebyggelsen Albertslund Nord.
VA afd. 58 har sit eget beboerhus, fællesvaskeri samt egne regler og husorden.
De 216 familieboliger og 10 ældreboliger blev renoveret i 2008, så de i dag er store, lyse og velegnede for især familier og andre, der ønsker god plads i hjemmet.
Alle boligerne har store altaner og har enten tre, fire eller fem værelser.
Bækgården/Fosgården ligger lige ved Roskildevej og få minutter på cykel fra Albertslund Centrum med 70 butikker, biograf, koncertsted og S-togsstation.
Der er mange grønne områder mellem boligerne, ligesom der er beboerhus, vaskeri og nyttehaver. Mellem Bækgården/Fosgården og naboafdelingen ligger et stort, grønt nyopført aktivitetsområde med boldbaner, motionsområder og legepladser.
Et perfekt sted for børn og motionister.